Smartlog v. II » Livserfaringer » genopdragelse
Opret egen blog | Næste blog »

Pas på Jeres børn - lad dem ikke rejse til udlandet

18. jul 2009 15:02, birgit4000

Genopdragelser: 

Der har været en del debat omkring genopdragelsesrejser og selvfølgelig skal det uvæsen stoppes. Vi taler trods alt ikke om personer som mig, der som ung og uden viden om livet kastede sig ud i en noget hovedløs handling, der stadig hjemsøger mig mange år efter. Jeg kunne have bidt stoltheden i mig. jeg kunne være rejst hjem før tid.

Vi taler om kvinder og børn som er tvunget ud i en situation som de ikke har valgt og som vil ødelægge deres chancer i et civilseret verden. Der er nogle som mener at det vil være en overreaktion at inddrage de unges pas, men hvor meget er et liv værd? Kan man overhoved hævde at en smule tab af renome skal vejes i forhold til at redde et liv?

Der kører debat om det i dagbladene. Her er link til to af dem.

Berlingske Tidende: Skal pas inddrages inden opdragelsesrejser.
BT: Inddrag unge nydanskeres pas

Når et menneske havner i et udenlandsk retssystem

Vi venter på Højesterets afgørelse i Camilla Broe sagen og det må være indlysende at det vil være umuligt for hende at få en retfærdig dom i USA, idet at anklagemyndigheden allerede har lavet aftaler med alle de andre lovovertrædere i sagen så de kan få en reduceret straf imod at pege på hende som den person, der stod bag hele narkoringen.

Skulle dommen gå hende i mod så taler vi om en reel dødsstraf, men har hun noget ansvar? Tilsynladende ville en egentlig dom være straf for at blive i et voldeligt forhold med en forbryder.

Man kan hævde at hun har bragt sig i en situation, hvor at risikoen for at blive anklaget er temmelig stor. En udlændning er altid en kærkommen syndebuk. Med andre ord: Hun skulle være blevet i Danmark helt fra starten af. Når man rejser udenlandsk og ovenikøbet bosætter sig, så oplever mange at det bliver så som så med gæstfriheden. Et par danskere har oplevet dette på deres egen krop.

Men det er ikke kun sket for danskere, men også for andre.

Amanda Knox
Jeg har tidligere beskrevet sagen imod Amanda Knox, som er blevet offer for en grisk karrierefokuseret politi-chef. Berlingske havde en artikel om sagen for nylig. Det sidste nye i sagen er tilsyneladende at det er ikke hårde beviser, der kan få hende dømt fordi at der er ingen. Alle efterlader sig DNA i den beboelse, de tager ophold i. Nej, det er noget så simpelt som familiens påklædning, der nu ser ud til at være anklagerens bedste kort.

Michelle Leslie
En velbetalt supermodel tager til Indonesien. Her inviteres hun ud i byen af nogle slægtninge til lokale politikere, som er en torn i øjet på visse elementer i det diktatoriske regime der har begået som mange forbrydelser imod menneskeheden på Øst Timor. En sådan person pådrager sig opmærksomhed. En sådan person må være rig og let at afpresse, så derfor blev hun opsøgt af nogle politi-folk som sagde at det var betaling ved kasse 1 eller arrestation for narkoforbrydelse. Hun havde ikke disse penge de bad om så de bad om hendes pung og plantede nogle gram narko, hvorefter at de arresterede hende for besiddelse.

En topmodel er en tynd, høj og spinkel person. Der skal ikke meget til før at de fryser, så fængslet er ubehagelig. Når de så får at vide at de skal blive hedning eller ubehaget vil blive suppleret med voldtægt, hvad ville de fleste så vælge.

Hendes karriere blev aldrig den samme.

Schapelle Leigh Corpy
Her er en person, som blev taget for at smugle narkotika den forkerte vej. Normalt smugler folk stoffer fra Indonesien til Australien - ikke den anden vej.

Retten har besluttet at destruere bevismaterialet, så man ikke kan teste om det var hendes fingeraftryk eller DNA som var på det. Der var helt klart for meget ansigt at tabe for myndighederne.

Nu sidder hun og afsoner 30 års fængsel i Indonesien. Ingen regner med at hun kommer hjem i live og hun har allerede været i behandling for flere depressioner forårsaget af at hun ikke kunne bevise sin uskyld.

På grund af nogle regler om at forbrydere ikke må tjene penge på deres gerninger er hendes familie afskåret fra at bruge indtægten fra den bog, som hun har skrevet til at muliggøre yderligere appeller, men omvendt er der ingen som tror på at et retssystem i et uland kan overskue en sag som denne, så det ville være at hælde penge ud af vinduet.

Der er lavet en støtteside for hende af nogle kunstere

Det var 3 eksempler på at unge mennesker skal tænke sig meget om før at de rejser til udlandet for at arbejde eller studere. Bliv hjemme for at Jeres retssikkerhed kan bevares.

Jeg vil slut opfodre til at forældre landet over skrider ind og stopper nogle af de naive drømme som deres børn går rundt med. Med den erfaring som jeg har fået igennem livet vil jeg gerne have fået sat flere grænser og en fod ned, da jeg plagede for at komme på sprogrejse.