Smartlog v. II » Livserfaringer » fremmedsprog
Opret egen blog | Næste blog »

Hvorfor at jeg ikke rejser til udlandet mere

5. apr 2009 08:36, birgit4000

Jeg hentede nogle familiemedlemmer ved banegården igår.

De havde været i Spanien.

Jeg kom i ventetiden til at tænke på hvor længe siden at det er at jeg har været i udlandet.

Jeg har tidligere skrevet om hvorfor at jeg ikke flyver mere, men når jeg nu tænker på det, så har jeg i mit sind besluttet at jeg heller ikke vil besøge udlandet via bil eller færge.

Ret beset så er det anstrengende at rejse til udlandet. Jo, selvfølgellig er der nogle steder sol og varme. Men underneden rummer den stress faktor at blive tiltalt på et fremmed sprog. Det er faktisk blevet anstrengende med tiden at skulle forholde sig til en oversættelse.

Jeg kommer til at tænke på at jeg fra en arbejdskollega, som kva. sin højde har tjent i en bestemt afdeling af hæren har fået refereret at selv folk højt på strå slår over i Fransk, når de bliver trætte. Så kan de ikke længere tale Dansk.

Jeg har det på samme måde. Når jeg vender hjem fra en ferie fra udlandet, så er jeg ikke 100% ladet op i forhold til en uge i sommerhuset med en god flaske vin og en bog.

Rigtigt slemt er det blevet efter at de har fjernet det toldfrie salg. Her kunne man drukne lidt af al den stress og fjerne de værste nerver som automatisk kommer når folk tiltaler en på udenlandsk.

Men de gode tider er forbi og jeg har taget konsekvensen. Jeg elsker mit land og vi har egentlig ikke brug for at se noget udenfor vores smukke land.

Jeg bliver helt glad når jeg tænker på vor stolte nation.