Smartlog v. II » Livserfaringer » alkohol
Opret egen blog | Næste blog »

Hey, ydmygende behandling - er det ikke meningen.

11. okt 2009 01:12, birgit4000

Jeg så denne overskrift i Politiken om at alkoholikere er blevet ydmyget under behandlingen og jeg troede faktisk at det var normalt. 

Hvordan er det at trin 9 ud af de 12 trin på vej til Ædruelighed lyder?

Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og vi var villige til at gøre det godt igen.

Handler det ikke om ydmygelse?

Tryllekunstnerne Penn og Teller har taget de 12 trin under behandling. Se deres videoer:

1 del, 2 del og 3 del

I artiklen klages der over at der ingen kontrol er med afvænningsbranchen i Danmark. Det er ikke en nyhed. Hvem husker ikke Operation X, der havde en udsendelse med samme emne.

Der har været artikler som viser at 60 procent af al afvænning i Danmark foregår under indflydelse af religiøse grupper. Det er der en god grund til.

Lad os vende tilbage til de 12 trin. Det tredje trin lyder:

Vi besluttede at lægge vor vilje og vort liv over til Gud, sådan som vi opfattede Ham. Vi foretog en grundig og uforfærdet moralsk selvransagelse.

Det interessante er hvilken Gud. Svaret er selvfølgelig afvænningspersonalets gud. Der må stå "dum" i panden på den religiøse sekt eller trosretning , der ikke laver sit egen afvænningsprogram vel at mærke finansieret af staten.

Det rigtig sørgelige er at der ikke ville være brug for den slags afvænningsprogrammer, hvis ikke at den danske regering havde hoppet på noget lobbyisme konstrueret af en amerikansk afholdsforening som hedder MADD. For mange år siden blev den stiftet af en mor som mistede sin datter til en spritbilist. Desværre blev den efter nogle år overtaget af personer der havde et helt andet sigte med foreningen og den oprindelige stifter trak sig ud i skuffelse over hvad foreningen havde udviklet sig til.

Idag har foreningen som mål at genindføre det eneste afsnit i den Amerikanske forfatning der blev slettet - nemlig forbuddet imod salg af alkohol. De er startet med de unge og aldersgrænsen for salg er alkohol er 21 år.

Hvor galt at det står til, kan man læse i dette link om nogle studenter, der festede med alkohol til en dimensionsfest. De røg i fængsel m.v. Hvem husker iøvrigt ikke historien om en mor der blev idømt 8 års fængsel for at have serveret alkohol til sin søns 16 års fødselsdag.

Det er klart at en så ekstrem holdning til et nydelsesmiddel der i parantes bemærket er helt almindeligt i Danmark vil medføre at der er forældre som vil fængsle deres børn præventiv privat eller sende dem på afvænning for at forhindre at de får en straffeattest. Her kommer de 12 trin på afvænningstigen igen ind i billedet.

Over i USA har man kombineret vores efterskoler med et hegn og supplerende undervisning i de 12 trin. Den slags efterskoler kalder man terapeutisk efterskoler. Den kendeste kæde hedder World Wide Association of Schools and Programs - i daglig tale kaldet WWASP. De havde ved sidste præsidentvalg deres egen kandidat: Romney. Lichfield, som er chef for WWASP-kæde var kampagneleder for Romney.

Men tilbage til udviklingen i Danmark. Det har længe irriteret MADD at vi i Europa kan præstere færre personer i fængsel, færre teenagegraviditeter og færre tilfælde af spritkørsel på trods af en lavere grænse på alkoholkøb. Derfor har de konstrueret falsk forskning, som vores embedsværk har accepteret uden at se nærmere på det.

Den nye alkoholforskrækkelse er resultat af ren propaganda from MADD.

Det har medført disse angreb på den danske ungdomskultur som vi ser for tiden. Ikke alene på statslig niveau, men også på kommunalt. Egedal kommune vil stille eleverne op og teste dem en for en. Det vil medføre at de stakkels børn vil blive stigmatiseret. Man vil sige "ingen røg uden ild", når det kan være nødvendig at teste dem.

Hvis jeg var forælder, ville jeg sørge for at mine børn blev væk fra deres fester. Vi ved at der for tiden er meget skyderi. Berlingske Tidende kører en artikelserie om kvarteret Taastrupgård. Sådan bliver unge, der vælger at marginalisere sig ved at nægte at drikke en øl og snakke med andre unge.

Det tror jeg ikke at Egedal har brug for, men de har nok ikke tænkt tanken til ende.

Jeg har ondt af de unge derude.

Men tilbage til artiklen i Politiken. Det som er beskrevet i artiklen lyder som et helt almindelig afvænningsprogram. Det er ydmygende for klienterne; Ingen tvivl om det, men de følger internationale standarder for afvænning.

Pas nu på med High School ophold i USA

17. mar 2009 16:16, birgit4000

Jeg så denne læserbrev kommentar til en artikel i Ekstra Bladet

Danske unge vil læse i Obama land (Ekstra Bladet)

Jeg vil lige knytte et par ord til denne artikel.

Som læserbrevsskribenten skriver, hvilken opfattelse jeg deler, så ved de unge og deres forældre ikke over hvor anderledes at USA er for unge mennesker.

I USA er unge først rigtig voksne når de er 21 år. Derfor så kan der være tale om et nyttigt ophold, men Danske unge under 21 år vil ikke have mange måder at kommunikere med andre unge på i løbet af året og så bliver det et år i isolation. At folk umiddelbart lader sig begejstre af Obama kan jeg forstå, men udviklingen er vendt for hurtigt efter min mening i forhold til hvordan det var for kun få måneder siden:

I februar skrev Danmarks Radio med Berlingske Tidende som kilde at De fleste vil studere hjemme.En dansk-amerikaner kommenterede dette på sin blog og rejste en række interessante problemstillinger.

Som der skrives er der grund til bekymring over at mange forældre ikke træder i karakter og tager ansvar ved at undersøge de juridiske aspekter ved at leve i et andet land. Lovgivningen især på alkohol området som populært sagt er de unges middel til at bryde tavsheden, er anderledes. Det er alt for nemt at få en plet på den amerikanske straffeattest, som vil forhindre fremtidig indrejse - selv for unge, som vi regner for voksne i vores samfund. Hvor galt kan det så ikke gå for teenagere?

I Massachusetts skal mennesker som er voksne her i landet udføre samfundstjeneste som straf for at nyde en øl og de er meget bange for at forældrene får noget at vide. Voksne mennesker i frygt - hvad er det for noget?

Men alvorligere anklager kan de unge også risikere. En sag om en dansk studerende ved Yale er registreret i databasen over sager der handler om fremmedhad udøvet mod danskere. Læser man denne side, finder man iøvrigt flere sager, hvor danskere er kommet i klemme i USA.

To meget omtalte sager mod Louise Woodward og Amanda Knox burde også medføre at danske studerende skulle begynde at tænke over deres beslutning. Jeg fandt dette dette blogindlæg på TV2's hjemmeside med titlen Er udvekslingsstudenternes tid forbi?

Hvad med det akademiske?

Her skal de unge og deres forældre passe på. USA's uddannelsessystem lader meget tilbage at ønske. Eksamensbeviser regnes ikke herhjemme for en pind. Med god grund vil jeg sige. Blot tænk på Stein Bagger. Det er ikke et enestående tilfælde. Søg på Academy at Ivy Ridge. En hel high school uddelte beviser som slik. Der er også massive problemer med akkrediteringscentralen NAAS, da USA ikke har et centraliseret  undervisningsministerie med ansvar for og kontrol af High School beviser.

Hvad sker der når de unge kommer hjem med et bevis fra populært sagt en tombola? Der ses naturligvis bort fra deres år med tvivlsomme meritter og de starter forfra.

I værste fald kan der blive tale om et spildt år som er levet i isolation med alle de skadesvirkninger det kan have.

Men fastholder de unge ønsket om et udenlandseventyr, så check tingene igennem inden at der rejses. Når en person først er derovre, så kan det være for sent. Forskningscenteret Center validering har en side med punkter, som skal checkes af.